Lake Detail

51
Velkommen til Nebel Sø!

Vi ønsker alle hjertelig velkommen ved Nebel Sø Put and Take og håber at alle vores kunder, både gamle og ny, vil nyde den gamle fiske sø og alle dens luner og hyggelige kroge.

Hvem er Nebel Sø? - Nebel Sø forpagtes og drives af Det Gamle Mejeri i Vester Nebel.
Det Gamle Mejeri selvejende institutioner, for unge med psykosociale vanskeligheder. De unge mennesker bor for manges vedkommende på mejeriet andre kommer kørende til på daglig basis. De unge mennesker får deres STU uddannelse på mejeriets værksteder, køkkenværksted, det grønne værksted og værkstedet Værdigrundlag for Det Gamle Mejeri; - At styrke den unges mulighed for at forvalte eget liv og blive så selvstændig som muligt. - Skabe og vedligeholde sociale relationer ud fra anerkendende tilgang. - At skabe en hverdag med overblik, forudsigelighed, hvor der er plads til humor og spontanitet. - Tage udgangspunkt i den unge, og møde den enkelte hvor denne er, med henblik på at skabe tillid og tryghed gennem nærvær og engagement. De unge mennesker er en stor den af den daglige drift i og omkring søerne.
De unge mennesker hjælper under pædagogisk vejledning og undervisning med at passe hele det grønne område ved blandt andet Nebel Sø. Så i formiddagstimerne kan der godt forekomme lidt støj fra diverse maskiner. Mere information om Det Gamle Mejeri findes på www.dgm.nu
Beskrivelse af Nebel Sø – Nebel Sø har været drevet som put and take sø siden 1968, med mange forskellige ejere. Søerne er gamle mergelgrave og en overgang også forsøgt som åle dambrug.
Nebel Sø ligger i en flot og delvis uberørt natur, men meget velholdt natur. Nebel Sø består af 2 søer, hvoraf den største har et naturligt bæk gennemløb.
Nebel Sø har rigtig gode til og fra kørselsforhold, vi ligger 6 km fra Esbjerg motorvejen. Via motorvejen kan man komme til søen både via afkørsel 74 og 73. Nebel Sø ligger 1,3 km fra landsbyen Vester Nebel. I landsbyen er der et lille brødudsalg, som sælger det allermest nødvendige. Alternativet er at kører til Tarp ( 7 km) hvor der findes et og en bager og et supermarked. Fra søen er der ca. 12 km til Esbjerg centrum og ca.10 km til Varde centrum.
Fra p-pladsen, kiosken og betalingsområdet, er der kort gåafstand til søerne. Vi udsætter fisk løbende, men ikke på bestemte dag. Udsætningerne er af forskellige størrelser og arter – regnbueørred, bækørred, guldørred, og kildeørreder. I søerne er der en vild bestand af aborre, skaller, geder og karper. Til fiskeri af disse arter kræves særskilt fiskekort. Fiskekortet indløses i butikken, eller ved selvbetjening i containeren der findes ved flagstangen. I forbindelse med karpefiskeri skal søens særlige regler for dette underskrives. Generelt skal søens ordensregler overholdes.
Vi har et kontrolkorps på ca 15 personer ved søen. Disse kontrollanter har alle et kort der beviser de er en del af vores team. De har sammen med personalet til opgave at sørge for at søens ordensregler overholdes. Kontrolkorpset er sammensat så det vil være muligt at der vil kunne være nogle dagen igennem. Observere du noget som kunde, du ikke mener er rigtig, så tøv ikke med at kontakte os, enten i kiosken eller på telefon, så tager vi fat i det.
Kiosken har åbent fra medio februar til primo november. Åbningstiderne er meget varierende, og af denne grund skilter vi ikke med disse åbningstider. Er kiosken lukket skal der afregnes for fiskeriet i containeren. Containeren findes ved flagstangen. Der skal afregnes for fiskeriet inden dette påbegyndes. Fra kiosken sælger vi drikkevarer, slik, is og lidt let mad samt lidt fiskegrej beregnet til put and take fiskeri.
Personalet der er i kiosken, kan være nogle der ved en masse eller en del om fiskeri, men også nogle der absolut intet ved. Vi prøver dog på at alle ved lidt og kan hjælpe, eller kan vi være behjælpelige med at finde nogen der kan hjælpe.
Det er muligt at betale med mobile pay. Nummeret findes ved søen.
Bag kiosken findes rensepladsen, som er overdækket og der er rindende koldt ferskvand. Fra rensepladsen er der en flot udsigt over de 2 søer og hele det grønne område. Ofte ses både ræve, fiskehejre, harer, råvildt og andet fra dette sted. Nyd 2 minutter fra dette sted.
Vi har let tilgængelighed for kørestolsbrugere samt et handicaptoilet. Hvis en handicappet behov for at få et køretøj ned til søen så ret venligst henvendelse til os, så vi kan arrangere dette.
Vi råder over 5 hytter og en campingvogn. De 3 af hytterne er til max 4 personer og de resterende hytter er til max 2 personer. Ved leje af hytterne skal der ske afregning ved ankomsten og søens lejebetingelser skal overholdes. Ved endt booking vil bookingbekræftigelse blive tilsendt på e-mail.
Søen råder også over 4 shelters der alle er til fri afbenyttelse.
Det er også muligt at overnatte i egen campingvogn, mobilhome samt i telt. På området står der også 4 shelters – disse kan benyttes at alle. Men vi beder folk venligst men bestemt om at holde ro og orden, samt respektere andre mennesker og ikke mindst naturen. Uanset hvordan man overnatter ved søen så skal det det bookes på tlf. 51 22 90 76 eller gitte@dgm.nu
Den overdækkede terrasse ved kiosken er til fri afbenyttelse - udestuen kan bookes af gruppe og benyttes fortrinsvis af de personer der har lejet hytter. I udestuen er der fryser der bruges af overnattende gæster til at opbevarer fangster i. Der må ikke ryges i udestuen.
Løbende igennem året afholder vi forskellige arrangementer, disse ligger under begivenheder på søens Facebook side.
For at de enkelte begivenheder vil blive gennemført skal der være nok tilmeldte. I tilfælde af aflysning vil dette fremgå via Facebook.
Med kort varsel kan der også godt slås et nyt arrangement eller et tilbud op. Det er om at holde øje.
Vel mødt ved Nebel Sø
Hilsen Det Gamle Mejeri
Gitte Moelsby ebel sø
Fiske priser - Angel Prise - Fishing prices
Pris pr. stang / Pries pro Rute / Preis pr. Rod Maksimalt 2 stænger / Maksimal 2 Ruten / Maksimal 2 Rods
1 til 2 timer / Stunde / hour DKR. 100,00 / Euro 14,00
3 timer / Stunden /Hours DKR. 120,00 / Euro 17,00
4 timer / Stunden / Hours DKR. 140,00 / Euro 20,00
5 timer / Stunden / Hours DKR. 160,00 / Euro 23,00
6 timer / Stunden / Hours DKR. 180,00 / Euro 25,00
7 timer / Stunden / Hours DKR. 200,00 / Euro 28,00
8 timer / Stunden / Hours DKR. 220,00 / Euro 30,00
9 timer / Stunden / Hours DKR. 240,00 / Euro 34,00
10 timer / Stunden / Hours DKR. 260,00 / Euro 37,00
Dagskort / Tageskarte / Daycard DKR. 340,00 / Euro 46,00
Ros og kritik